Ponyhygge & overnatning i anneks på Møn
Ponyhygge & overnatning i anneks på Møn
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
En hyggelig overnatningsoplevelse for 2 personer - med ponyhygge, natur og ro på landet!
Besøg Pastelgaarden og få en unik og personlig oplevelse med gårdens dyr.
I overnatter i vores hyggelige anneks med kig til ponyerne og udover marken!
Der er kun ét par/ en familie på besøg ad gangen, for at sikre en rolig og nærværende oplevelse.
Programmet:
Dag 1 - Ankomst & Ponyhygge
Ankomst fra kl. 14
Når I er ankommet og er kommet på plads i annekset, får I en rundvisning på gården, hvor jeg viser jer de forskellige faciliteter og vi hilser på gårdens dyr.
Herefter vil der være en lille pause, hvor I har mulighed for at handle ind til aftensmad, slappe af i annekset eller fx besøge vores fine strand ved Hjelm Bugt.
Så er det tid til at lære ponyerne at kende. Vi aftaler en tid, hvor vi mødes ved stalden.
Jeg underviser i hestens kropssprog og hvordan vi kan møde ponyerne på en rar måde, så vi får en god og tryg oplevelse med dem.
Vi hygger med ponyerne, hvor vi strigler dem og måske får en ridetur!
Jeg sammensætter undervisningen alt efter erfaringsniveau.
Jeg går meget op i at vi lærer at spørge hesten om lov og at vi er sammen hesten på en venlig og kærlig måde.
Aftensmad:
I kan lave mad over bål eller i gårdens staldkøkken hvor der findes kogeplade, ovn og elkedel. Der er brænde, optænding og køkkenudstyr klar til jer.
Der er selvfølgelig også restauranter i Stege, ca 8 km væk.
Dag 2 – Ponyundervisning & evt. ridetur
Morgenmad findes i staldkøkkenet og byder bl.a på æg fra egne høns, sæsonbestemt frugt og grønt håndplukket på Pastelgaarden, marmelade, juice/ saft, brød, ost, kaffe, te mm.
Oplys meget gerne om allergener og så jeg kan sammensætte en god morgenmad til jer.
Vi mødes ved ponyerne igen og bruger mere tid sammen med dem. Vi ser, hvad dagens aktiviteter med ponyerne byder på, som vi planlægger sammen ud fra dagen i går og egne ønsker.
Faciliteter på Pastelgaarden
-
Hyggeligt anneks med seng og sovesofa, dyner/ hovedpuder, sengetøj og håndklæder
-
Adgang til badeværelse i huset
-
Adgang til køkken i stalden med varmt vand, elkedel, kogeplade og ovn
-
Brænde og udstyr til bål/ grill
-
Gratis kaffe, te, krydderier, honning, snacks/ frugt mm
-
Køkkenservice, gryder og pander
- Køleskab og fryser til rådighed
Omgivelser
-
Gården ligger naturskønt i en rolig landsby på Vestmøn
-
20 minutters gang til skøn strand ved navn Hjelm Bugt
-
30 minutters kørsel til Møns Klint
- 15 minutters kørsel til Møn Ismejeri
- Ro, natur og stjernehimmel
Ponyerne er rolige, venlige og vant til børn 🐴
Praktisk info
-
Prisen gælder for 2 personer
-
Pris for ekstra voksen eller barn:
- Ekstra voksen - 400 kr
- Ekstra barn - 300 kr
- Ekstra voksen - 400 kr
- Opholdet kan også bookes af par og venner. Minimumsalderen uden følgeskab af voksen er 15 år.
I er hjerteligt velkomne uanset erfaring.
Jeg sammensætter tiden med ponyerne alt efter ønsker og erfaring.
Det handler kun om at hygge sig og have det sjovt - her er ingen forventninger eller noget man absolut skal!
>> Læse mere om min undervisning her
Når I har booket, ringer jeg til jer, inden jeres ankomst, for at høre om erfaringsniveau, ønsker og allergener - jeg vil gøre mit bedste for at I får en skøn oplevelse på Pastelgaarden!
Vi ses snart!
Kærligst,
Malue og dyrene
Del med en heste-elsker! 🐴
