Gå til produktoplysninger
1 af 4

Kursus d. 21/3-26 - Afspænd din hest m. KST & Meridianforløb

Kursus d. 21/3-26 - Afspænd din hest m. KST & Meridianforløb

Normalpris 1.000,00 DKK
Normalpris 1.200,00 DKK Udsalgspris 1.000,00 DKK
Early bird pris! Udsolgt
Inklusive skatter.

På kurset bliver du introduceret til hestens meridianforløb og det kranio sakrale system. Du lærer konkrete punkter på hestens krop, som kan bruges i hverdagen til at støtte velvære, mindske spændinger og styrke kontakten og relationen mellem dig og din hest.

Dagen består af:

  • Viden om de 4 mest udsatte punkter på hestens krop 
  • Teori bag meridianforløbet
  • Teori om det kranio sakrale system + functional indirect technique 
  • Teori om hestens kropssprog og hvordan vi kan forstå hesten, imens vi behandler 
  • Øvelse på hestene, hvor vi omsætter vores teori til praksis 
  • Hvordan føles meridianforløbet i hestens krop 
  • Hvordan føles de forskellige væv; blod, nerver, led, bindevæv 

Heste kommer ofte til skade og bliver ofte nervøse eller bange for ting. Disse spændinger, kan sætte sig i hestens krop og med dette kursus, kan du støtte din hest i hverdagen.
Du vil få værktøjer til at støtte og slippe spændinger i din hests krop, samt viden om både KST/ FIT, meridianforløbet og hestens kropssprog. 
Gennem den praktiske del, får du fornemmelsen for, hvordan de forskellige typer af væv føles og du vil lære at mærke, hvad hesten har brug for og hvilke punkter på hesten, der har brug for støtte. 

Praktisk info: 

  • Dato: 21/3-26 
  • Kurset varer fra kl. 10-17
  • Vi sørger for kaffe, te, snacks mm
  • Medbring selv madpakke 
  • Husk varmt tøj 
  • Adresse: Hjelmgade 6, 4780 Stege 

Kort intro til meridianerne, hvad er de egenligt er for noget:

Hestens meridianer er kroppens energetiske forbindelsesnetværk. De forbinder organer, muskler, bindevæv, sanser og nervesystem i ét sammenhængende kredsløb. Meridianerne viser ikke bare hvor noget sidder, men hvordan hestekroppen kommunikerer.

Vi bruger meridianerne, fordi de giver adgang til at støtte og nære hestens indre & ydre. Det er igennem dem, vi kan støtte de områder af hestens krop, som ofte kan være ekstra udsatte.

Når vi bidrager til regulering af nervesystemet, afspænding i kroppen, bedre kropsfornemmelse og mere fri bevægelse, skaber vi langsigtede forudsætninger for et godt samarbejde med vores hest, vi minimerer muligheden for skader da vi har bedre kontakt, og allervigtigst er, at vi i den grad styrker relationen til vores hest. 

Kort intro til KST/ FIT:

KST (kranio sakral terapi) og FIT (Functional Indirect Technique) er meget blide teknikker, der arbejder med hele hestens krop og nervesystem. I stedet for at presse, manipulere eller korrigere kroppen, hjælpes vævet til at løsne spændingen selv, så kroppen kan følge med og ikke går i forsvar.

KST har fokus på det kranio-sakrale system, som omfatter kraniet, rygsøjlen og korsbenet. Med blide bevægelser og tryk kan man støtte kroppens egen evne til at regulere spændinger og skabe mere balance i både krop og nervesystem.

FIT er en mild osteopatisk tilgang hvor man hjælper spændinger i bindevæv, nerver, blodkar, muskler og led, så vævene kan få mulighed for at slippe og gå tilbage til deres 'grundindstilling'. 

Kombinationen af meridianforløbet, KST & FIT tilsammen, vil give dig mulighed for at hjælpe din hest i hverdagen, hvis der fx har været en stresset situation eller du kan bruge det som en måde, at komme i bedre kontakt med dig selv og din hest, og derved styrke jeres relation. 

Du vil med denne tilgang, kunne skabe et trygt rum for din hest, hvor hestens nervesystem kan slappe af. Og når hesten har et afslappet nervesystem, vil den føles mere glad og tryg! 

Vi afholder kurset flere gange på Møn, men du er også velkommen til at booke os, så vi kommer ud i din stald og afholder kurset, så I kan øve teknikkerne med jeres egne heste. 

Har du spørgsmål eller ønsker at booke os til din stald? Så kontakt os på enten tlf: 26 25 16 93 eller e-mail: hej@pastelgaarden.dk 

Se komplette oplysninger